Når et menneske dør, efterlades der ikke kun sorg og praktiske opgaver – der er også en række økonomiske forhold, som skal bringes i orden. Regninger, abonnementer og faste betalinger fortsætter nemlig ofte, indtil nogen aktivt stopper dem. Det kan virke uoverskueligt midt i en svær tid, men med den rette viden og struktur kan du få styr på betalingerne og undgå unødige problemer. Her får du en guide til, hvordan du håndterer regninger efter et dødsfald.

Hvem har ansvaret for regningerne?

Når en person dør, bliver deres økonomi “frosset”, indtil boet er gjort op. Det betyder, at ingen – heller ikke pårørende – må bruge afdødes penge, før der er udpeget en bobestyrer eller skifteretten har givet tilladelse.

Det er dog vigtigt, at visse regninger stadig bliver betalt, så der ikke opstår renter, gebyrer eller afbrydelser i nødvendige ydelser. Det gælder især:

• Husleje, el, varme og vand
• Forsikringer, der skal dække indtil boet er afsluttet
• Udgifter til begravelse eller bisættelse

Disse betalinger kan normalt ske fra afdødes konto, når banken får besked om dødsfaldet og modtager dokumentation fra skifteretten.

Kontakt banken og skifteretten hurtigt

Det første skridt er at informere banken om dødsfaldet. Banken spærrer som regel konti og betalingskort, men kan frigive midler til nødvendige udgifter, når der foreligger en attest fra skifteretten.

Skifteretten kontakter de nærmeste pårørende kort efter dødsfaldet for at afklare, hvordan boet skal behandles – fx som privat skifte, bobestyrerbo eller boudlæg. Denne afgørelse har betydning for, hvem der må betale regninger og disponere over midlerne.

Stop unødvendige betalinger og abonnementer

Mange glemmer, at afdøde ofte har løbende abonnementer og aftaler, som fortsætter automatisk. Det kan være:

• Telefon- og internetabonnementer
• Streaming- og medlemskaber
• Aviser og magasiner
• Fitness eller foreninger

Lav en liste over alle faste betalinger, og kontakt udbyderne for at opsige aftalerne. De fleste kræver blot en kopi af dødsattesten.

Hvis du har adgang til afdødes e-Boks eller netbank, kan du se, hvilke betalinger der tidligere er trukket, og bruge det som udgangspunkt.

Hvad med fælles regninger?

Hvis afdøde boede sammen med en ægtefælle eller samlever, kan der være fælles udgifter, som fortsat skal betales. Her er det vigtigt at skelne mellem:

• Fælles konti – disse bliver som regel spærret, indtil banken har afklaret ejerskabet. Kontakt banken for at sikre, at nødvendige betalinger kan gennemføres.
• Fælles lån og kreditkort – den efterladte hæfter normalt kun for sin egen del, men det afhænger af aftalen. Tal med banken eller kreditinstituttet for at få overblik.

Det kan være en god idé at samle alle regninger ét sted og notere, hvem der står som betaler, så du undgår forvirring senere.

Læs også:

Mindesider som samlingspunkt: Når hilsnerne mødes digitalt

Bedemand

Digitale mindesider bliver i stigende grad et sted, hvor efterladte kan samles om at dele ord, billeder og minder. Artiklen undersøger, hvordan online fællesskaber skaber nye måder at mindes og finde trøst på, når hilsnerne mødes digitalt.

Ro og struktur efter begravelsen – små skridt tilbage til hverdagen

Bedemand

Efter begravelsen kan stilheden føles tung, og dagene miste retning. Denne artikel giver inspiration til, hvordan du med små skridt og nænsomme rutiner kan skabe ro, struktur og plads til minderne, mens du finder din egen vej tilbage til hverdagen.

Kreative udtryk i sorgen: Skriv, syng eller skab dig vej gennem savnet

Bedemand

Når tabet rammer, kan det være svært at finde ord. Gennem skrivning, musik, kunst og håndværk kan sorgen få form – og du kan finde en vej til at leve videre med savnet. Artiklen udforsker, hvordan kreativitet kan blive en helende kraft i sorgprocessen.

Farver og materialer, der varer: Sådan vælger du smukke og holdbare løsninger til gravsted og mindeplads

Bedemand

Et smukt og holdbart gravsted kræver omtanke i valg af materialer, farver og planter. Få inspiration til, hvordan du skaber en mindeplads, der både udstråler ro, respekt og personlighed – og som bevarer sit udtryk år efter år.

Begravelsesudgifter og forsikringer

Udgifter til begravelse eller bisættelse kan betales af boets midler, før arven fordeles. Hvis afdøde havde en begravelsesopsparing eller livsforsikring, kan disse dække en del af omkostningerne.

Kontakt eventuelle forsikringsselskaber hurtigst muligt – de kan vejlede om, hvordan du anmelder dødsfaldet og får udbetalt eventuelle beløb. Husk at gemme kvitteringer for alle udgifter, da de skal indgå i boopgørelsen.

Få hjælp, hvis det bliver for meget

Det er helt normalt at føle sig overvældet af de mange praktiske og økonomiske opgaver efter et dødsfald. Du kan få hjælp fra:

• Skifteretten, som vejleder om regler og procedurer
• Banken, der kan forklare, hvordan betalinger håndteres
• Bedemanden, som ofte har erfaring med de økonomiske spørgsmål
• Advokat eller bobestyrer, hvis boet er kompliceret

At få styr på regningerne handler ikke kun om tal og konti – det handler også om at skabe ro i en tid, hvor meget andet er uroligt.

Skab overblik og giv dig selv tid

Selvom det kan virke presserende, er det vigtigt at tage ét skridt ad gangen. Start med de mest nødvendige betalinger, og arbejd dig frem mod de mindre vigtige. Lav en tjekliste, og marker, hvad der er ordnet.

Når du får overblik over økonomien, bliver det lettere at fokusere på det, der virkelig betyder noget: at tage afsked og finde ro i hverdagen igen.